Billetter til julekoncert med Laura Kjærgaard

Tirsdag 5. december kl. 19 i Hurup Kirke

Julens smukkeste sange vil give genlyd i kirken, når sangerinden Laura Kjærgaard, der i 2008 var med i X Factor, giver koncert til fordel for årets Lucia Indsamling.
Indsamlingen støtter Danmissions indsats for at skabe bedre levevilkår for verdens børn og deres familier.

Laura Kjærgaard vil synge nogle af julens sange og undervejs i koncerten fortælle, hvorfor hun brænder for at gøre en forskel for de mennesker, hun møder på sin vej - bl.a. via sit engagement som ambassadør for Danmission.

Billetter til koncerten koster 50 kr. pr. stk. og kan købes fra 24. oktober her på siden eller på kirkekontoret i åbningstiden (mandag-fredag kl. 8-12).

Der er et begrænset antal billetter, så salget sker efter først-til-mølle-princippet.
 

Kontaktoplysninger

  • Hurup Kirke
  • Kirkevej 42
    7760 Hurup Thy

  • Telefon: 97 95 11 84
  • Email: trhu@km.dk