Pga. problemer med strømmen i og omkring kirken, kan der pt. ikke spilles på orglet. Vi har derfor været nødt til at udskyde det MUSIKALSKE FRIKVARTER, som var planlagt til 26/11, 1 uge. Så kom i stedet TIRSDAG 3. DECEMBER KL. 16.30-17. Organisten spiller en lille halv times blød musik til stilhed og eftertanke. Kom som du er, tøm hovedet for tanker, fordyb dig i bare at være, tænd et lys...
Kom og vær med til en hyggelig halv time, hvor samværet med dit barn er i fokus. Vi synger og laver fagter til kendte salmer og sange, siger remser, "danser" mv. Vi starter onsdag uge 40 og fortsætter hver uge (dog uge 42 undtaget) til og med 13/11. Babysalmesangen ledes af Birte Aarup og Trine Hausgaard Ubbesen. Tilmelding til Trine Hausgaard Ubbesen på trhu@km.dk. Holdet gennemføres ved 5 tilmeldte - og er for alle babyer i Sydthy-området og deres mor/far. Det er gratis at deltage.
Læs mere om babysalmesang HERKonfirmanderne deles i to hold - ét hold som konfirmeres lørdag 2. maj 2020 og ét hold som konfirmeres søndag 3. maj 2020. Lørdagsholdet er de elever, som gik i A-klassen i 6. klasse og søndagsholdet er de elever, som gik i B-klassen i 6. klasse. Hvis man ønsker at flytte hold, kan der byttes internt - dog skal præsterne/kirkekontoret informeres. TILMELDING foregår i år online med brug af NemID. På http://hurupkirke.dk/det-sker/konfirmand finder I det direkte link til tilmelding. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen. Du kan tilmelde dit barn fra nu og indtil 15. september. Sidste frist for tilmelding er 15. september. Hvis du har brug for at tilmelde dit barn senere, eller behøver hjælp til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte kirkekontoret på tlf. 97951184 (om formiddagen) eller trhu@km.dk. 10. september er der konfirmand-forældre-aften. Denne aften foregår i Hurup kirke og starter med en kort gudstjeneste. Derefter er der kaffe og kage, og der vil bl.a. blive informeret om konfirmandundervisningen, hvor det finder sted samt selve konfirmationen.
Læs mere her!4. og 5. maj var der konfirmationer.
Se fotos af årets konfirmander herSøndag 3. marts var første arbejdsdag for Hurup Kirkes nye organist, Alex Carving Ahn. Alex klarede det godt og viste, at han mestrer at akkompagnere såvel den "klassiske salmesang" som den mere rytmiske. Under altergangen blev klaveret kørt frem, og Alex spillede blid og behagelig, rytmisk musik til alles fornøjelse. Efter gudstjenesten var der mulighed for at hilse på Alex i Kirkecentret, hvor der blev serveret sandwich og fastelavnsboller. Mange tog imod tilbuddet og fik budt Alex og hans kæreste, Marlene, velkommen.
Se flere billeder her1. marts tiltræder Alex Carving Ahn som organist/kirkemusiker ved Hurup, Helligsø-Gettrup Kirker, og vi glæder os meget til at tage imod ham. Men hvem er han så? Læs mere i det nye nummer af Kirkebladet, som rammer postkasserne i løbet af de næste 10 dage - eller læs det her på vores hjemmeside. KOM OG BYD ALEX VELKOMMEN! Til gudstjenesten 3. marts kl. 10 spiller Alex for første gang i Hurup Kirke. Efter gudstjenesten vil der være kaffe i Kirkecenteret, hvor der er mulighed for at hilse på Alex og byde ham velkommen.
Læs KirkebladetTirsdag d. 18. var dagplejen inviteret. Først var der julegudstjeneste og derefter æbleskiver, saftevand og dans om juletræ.
Se flere fotos her"Julens salmer og sange" er et salme- og sanghæfte udgivet af Hurup Kirke. Sanghæftet indeholder 20 julesalmer og -sange, juleevangeliet samt familiens juleaftensbøn. Hæftet er i et format, som egner sig godt til at have i hånden, når man går rundt om juletræet. I år sælger vi hæfterne til en særdeles god pris - nemlig kun 4,- kr. pr. stk.
Læs mere og bestil hæftet her70 julegaver fra konfirmander og minikonfirmander ved Hurup Kirke, er nu ved at blive pakket i en lastbil sammen med mange andre julegaver til fattige børn i Rumænien. Sognepræst Ruth Folmersen kørte onsdag til Nordthy med de mange gaver, og Active Caring, som pakker gaverne på paller og fragter dem i lastbil til Rumænien, bad os hilse og sige TAK FOR EN HEL PALLE MED HÅB OG VARME. Vi håber, der bliver glæde der, hvor æskerne lukkes op til jul.
Se flere billeder herOnsdag 12. september tog vi med stor fornøjelse imod årets konfirmandhold! "Lørdagskonfirmanderne" undervises på Uddannelsescentret af sogne- og ungdomspræst Ivan Tabrizi, mens "søndagskonfirmanderne" undervises i Kirkecentret af sognepræst Ruth Folmersen.
Se mere herTirsdag 21. august startede det første af årets minikonfirmand-hold. Eftermiddagen startede i Kirken med bl.a. navnerunde og sang. Bagefter stod den på fotografering af børnene, så de kan få billeder til deres egen minikonfirmand-mappe. Børnene spiste godt af de hjemmebagte boller, og derefter blev der tid til lidt leg og boldspil.
Se flere billeder herPå TOPpen af Hurup, nemlig Ashøje, TOPpede Pinsen i går, da den årlige friluftsgudstjeneste for hele provstiet fandt sted. Det blev en formiddag i TOPvejr. Iben Bager, sognepræst i Snedsted, holdt en TOPprædiken, med et stærkt personligt præg, og hun talte om oplevelser, som rigtig mange af os kender til. TOPtrætte FDFere fra Hurup deltog som afslutning på deres sommerlejr. Efter gudstjenesten var der TOPtiltrængt kaffe og kage til alle.
Se flere billeder herDer er nu åbnet for tilmelding til konfirmandundervisningen ved Hurup, Helligsø-Gettrup kirker 2018-2019. Konfirmanderne deles i to hold. De børn, der går i nuværende 6.A, undervises på Uddanelsescentret og konfirmeres lørdag d. 4. maj 2019. De børn, der går i nuværende 6.B, undervises i Kirkecentret og konfirmeres søndag d. 5. maj 2019.
Tilmeld dit barn HERDer var glæde og smil til de festlige konfirmationsgudstjenester lørdag og søndag. Stort TILLYKKE til alle konfirmanderne og deres familier. Mandag var der traditionen tro Blå Mandag, og i år gik turen til Fårup Sommerland, McDonalds samt biografen i Thisted.
Se flere billeder fra konfirmationerne herSøndag 22. april var der folkelig musikgudstjeneste - et nyt tiltag sat i gang af en gruppe lokale kræfter. Ca. 135 personer var mødt op, og fik sig en hyggelig oplevelse med masser af sang og musik. Musikken blev leveret af en flok lokale musikere, mens et kor, sammensat til lejligheden, hjalp med at løfte sangen. Sognepræst, Line Skovgaard Pedersen, forestod gudstjenesten. Arrangementet sluttede med kaffe og chokolade udendørs.
Se flere billeder fra gudstjenesten herDer må ikke fotograferes eller filmes under konfirmationsgudstjenesterne i Gettrup Kirke og Hurup Kirke. Vi tilbyder, at man kan modtage de fotos, som kirkens medarbejder tager før, under og efter konfirmationen. Der vil blive sendt et link til en dropbox-folder, hvorfra du kan downloade billederne. Det er muligt at tilmelde sig én eller flere af dagene. Følg nedenstående link og udfyld formularen, hvis du ønsker gruppefotos og fotos fra konfirmationsgudstjenesterne.
Link til formular vedr. konfirmationsfotosI søndags var der sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. I Hurup blev der samlet 14.830 kr. ind. Dette beløb er nok til fx at give 270 mennesker mad i én måned! På landsplan blev der samlet 11 millioner kroner ind. TAK til alle frivillige indsamlere. Og TAK til alle dem, der har støttet indsamlingen med bidrag. Pengene går både til akutte katastrofer og langvarige, bæredygtige projekter. Men også til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med menneskerettigheder, minerydning og ekstrem ulighed.
I weekenden var konfirmanderne i gang både lørdag og søndag. LØRDAG stod den på udflugt. Turen gik først til "Kongernes Jelling", hvor der var rundvisning og efterfølgende besøg i oplevelsesmuseet. Derefter fortsatte bussen til Viborg, hvor konfirmanderne så på vægmalerier i Viborg Domkirke. SØNDAG startede med gudstjeneste, hvorefter konfirmanderne blev sendt ud i byen for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp. Omend det var koldt og vådt, tog konfirmanderne det med oprejst pande, og de sluttede af med sandwich, sodavand og varme i Kirkecenteret.
Se flere billeder fra weekenden her"LYS" var temaet for gårsdagens spaghettigudstjeneste. Der var levende lys, lyskæder, diskolys og elektriske lys. Sognepræst Line Skovgaard Pedersen fortalte om, hvad "kyndelmisse" betyder, og om hvordan vi kan være et lys for hinanden - også dem, vi ikke kender. At man ikke skal gemme lyset væk under en spand men sætte det højt i en stage, så alle kan se det. Gudstjenesten bød også på lystænding, sang og god musik, og det hele sluttede med pasta og kødsovs i Kirkecentret til alle.
Se flere billeder herTorsdag var der sogneaften med forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Hun gav et spændende indblik i, hvordan hun arbejder i idé- og skriveprocessen. Mens hun fortalte, blev det tydeligt for enhver, at hun er et menneske med noget på hjerte. Aftenen bød også på aftensmad og fællessang, og alle gik derfra inspirerede og læselystne.
Se flere billeder fra arrangementet her142 personer - hvoraf de ca. 115 var børn - var i dag i kirken efter skoletid for fejre julen. Det gjorde de ved bl.a. at synge salmer og høre juleevangeliet. Sognepræst Line Skovgaard Pedersen talte med børnene om forskellige personer i årets julekalendre samt forskellige personer i juleevangeliet. Måske har Prins Fileas og Vinter fra henholdsvis Tinkas juleeventyr og Snefald faktisk noget til fælles med Kejser Augustus fra juleevangeliet..... Efter gudstjenesten blev børnene budt på saftevand, pebernødder og lidt slik, og blev sendt på juleferie med ønsket om en rigtig glædelig jul.
Se flere billeder fra gudstjenesten herHurups lokale børnehave og vuggestue, Skattekisten, var i dag, traditionen tro, til julegudstjeneste. Da sognepræst Ruth Folmersen ville fortælle historien om barnet i krybben, dukkede der en engel op på prædikestolen. Englen kastede stjerner efter præsten og var sur over, at hun var blevet vækket, fordi hun egentlig skulle have sovet indtil 4. søndag i advent. Humøret blev dog meget bedre, og til slut var englen klar til at dele englekrammere ud til børnene. Hurup Kirke ønsker glædelig jul til Skattekistens børn og voksne.
Se flere billeder fra gudstjenesten herI går, mandag, var der julegudstjeneste for dagplejen. Lysene på juletræet blev tændt, der blev sunget julesalmer, og præsten fortalte om æslet, hvis fodertrug ikke indeholdt hø, men en baby. Efter gudstjenesten var alle børn og dagplejere inviteret til æbleskiver, saftevand og dans om juletræ i Kirkecentret
Se flere billeder fra arrangementet herTorsdag var der "Vi synger julen ind". Aftenen blev indledt med et smukt Lucia-optog ved dette års minikonfirmander. Derefter var der fællessang med forskellige julesalmer. To af kirkens organister spillede på orgel og trompet, kirkesangeren sang et par solosange, og præst Ruth Folmersen fortalte om julepynten, vi hænger på juletræet. Arrangementet var også afslutningen på minikonfirmandernes forløb i efteråret, og der blev sagt TAK for hyggelige eftermiddage med børnene.
Se flere billeder fra arrangementet herJulestemning, lun humor, smuk sang og musik fyldte kirken, da der 5/12 var julekoncert med Laura Kjærgaard. 160 havde købt billet til koncerten, og Laura formåede med sin smukke stemme og positive udstråling at sprede julestemning blandt publikum. Repertoiret bestod af en blanding af engelske og danske sange - primært julesange. Laura Kjærgaard fortalte lidt om sangene og sit engagement i Danmission som ambassadør. Publikum blev også inddraget med fællessang og fagter. En skøn aften som sluttede med stående applaus til Laura og pianist.
Se flere billeder fra koncerten herI onsdags var babysalmesangs-holdet en tur på plejehjemmet Åbakken. Beboerne havde mulighed for at se og høre, hvad babysalmesang er. Bagefter var der hygge med kaffe, hvor beboerne også kunne nyde deltagelse fra mødre og babyer.
Se flere billeder herI denne uge havde konfirmanderne besøg af bedemand Ole Wensien. Han fortalte bl.a. om erhvervet som bedemand, "Min sidste vilje", viste urner frem og tog konfirmanderne med en tur ud at se rustvognen og kapellet. De fik også lov at bære en kiste samt se den indvendigt.
Se flere billeder her